Tysk Tempo 100-godkendelse

Tempo 100 godkendelse

Med en Tysk Tempo 100-godkendelse får du tilladelse til at køre 100 km/t med camping- eller påhængsvogn på de tyske motorveje. Ønsker du at benytte Tempo 100 i både Tyskland og Danmark, skal du have både en dansk og en tysk Tempo 100-godkendelse. Bemærk, fra 01.06.2023 er det kun muligt at få Tysk Tempo 100-godkendelse hos FDM. 

Krav til det trækkende køretøj:

  • Skal minimum have ABS-bremser.

  • Bilens tilladte totalvægt må ikke overstige 3500 kg.

Krav til camping- og påhængsvogne:

  • Dæk skal være yngre end 6 år.

  • Dæk skal have en hastighedsmærkning ”L” på mindst (120 km/t)

  • Camping- og påhængsvogne skal være egnet til 100 km/t. 

  • Camping- og påhængsvogne største akseltryk (totalvægt) må ikke overstige 3500 kg.

Krav til anvendelse af Tempo 100:

  • Bilens køreklar vægt skal være mindst lig med totalvægt på campingvogn opgivet på tempo 100 godkendelsen

  • Se muligheder for kombination med denne Tempo 100-beregner

 

Tysk Tempo 100

Med en Tysk Tempo 100-godkendelse får du tilladelse til at køre 100 km/t med camping- eller påhængsvogn på de tyske motorveje. FDM sørger for at udfylde alle dokumenterne og sender resultatet af testen til de tyske myndigheder, der udsteder godkendelsen. 

Efter 10-14 arbejdsdage sender vi dig den tyske godkendelse sammen med Tempo 100-mærkatet, som du skal klæbe bag på din camping- eller påhængsvogn.

Pris

Medlemspris: 500 kr. 

Ikke-medlem: 570 kr.

Du kan enten booke tid online eller kontakte os på tlf. 70 13 30 40

Book tid online

 

Medbring godkendelsesattest under kørsel

Under Tempo 100-kørsel skal gyldig Tempo 100-godkendelsesattest for påhængskøretøjet medbringes. Af godkendelsesattesten fremgår camping- eller påhængsvognens data, samt den beregnede mindste ”køreklare vægt” for trækkende køretøj. 

Læs betingelser: FDM test og bilsyn